Containerrederier tvinges til konsolidering
SeaIntel: Bølgen af mega-containerskibe fortsætter i de kommende år, samtidig med den længe ventede konsolidering tager fart.
Analytikere har i årevis spået en gennemgribende konsolidering blandt de store globale containerrederier. I det danske shippinganalyse-selskab SeaIntel vurderer man, at de nuværende 20 store containerrederier vil blive konsolideret ned til omkring otte store spillere på containermarkedet i løbet af de næste 10-12 år. Der anses som afgørende, hvis rentabiliteten skal genoprettes.
- Ingen industri kan understøtte 20 globale spillere, vurderer Alan Myrphy ifølge shippingavisen Lloyd’s List, på en shipping konference i Hongkong.
Flere containergiganterHan forventer også, at rederierne vil fortsætte med at investerer i de helt store containerskibe med en kapacitet på 13.000-14.000 TEU, selv om markedet er presset af en betydelig overkapacitet. Rederierne frygter angiveligt, at de vil miste markedsandele og dermed deres position som global operatør, hvis ikke de kan matche konkurrenternes store containerskibe, når det gælder omkostningerne per transporteret container.