23948sdkhjf

Timeplan giver bilisterne baghjul

Transportminister Henrik Dam Kristensen glæder sig over timeplan, der vil gavne rejsende i hele landet.

Transportminister Henrik Dam Kristensen glæder sig over timeplan, der vil gavne rejsende i hele landet.



Regeringen fremlagde fredag den plan, der skal løfte den danske jernbane ind i fremtiden. Med 27,5 mia. kroner fra en nyoprettet oliefond – Togfonden DK – vil regeringen bringe rejsetiden i tog mellem København og Odense, Odense og Aarhus samt Aarhus og Aalborg ned på én time pr. strækning. Samtidig vil alle hovedstrækninger i Danmark blive elektrificeret, så hurtigt det er praktisk muligt.

Investeringerne vil medføre markante fald i rejsetiderne i fremtidens togtrafik. Se nedenfor, hvordan fremtidens rejsetider ser ud i dag med tog og bil sammenlignet med fremtidens tog.

- Jeg synes det giver rigtig god mening at bruge vores fælles oliemilliarder på at forbedre den kollektive transport - til gavn for miljøet og til gavn for danskerne. Ikke mindst, når man ser på, hvilken effekt det vil give på rejsetiderne med tog i Danmark. De markante fald i rejsetider vil give danskerne endnu flere grunde til at tage toget frem for bilen, end de har i dag. Samtidig vil fremtidens tog være mere rettidige, stabile og driftssikre på grund af elektrificeringen og det nye signalsystem for jernbanen, vi også er i gang med, siger transportminister Henrik Dam Kristensen.

- Investeringerne vil gøre den kollektive trafik klar til fremtidens krav og samtidig sikre en bæredygtig og grøn transport i Danmark og reducere trængslen på vejene, slutter ministeren.

Tabel viser gevinster

Transportministeriet har regnet på, hvad timeplanen betyder i praksis for rejsetiderne i tog og bil. Tallene fremgår af en tabel, der kan læses her:

Timeplanen i praksis
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094