Autohuset Vestergaard igen nr. 1 i kundetilfredshed i hele Norden.
Autohuset Vestergaard A/S, Lastvogne indtog igen i 2012 første pladsen i årets kundetilfredshedsanalyse, også kaldet Second To None, som afholdes hvert år blandt de danske Volvo lastvognsforhandlere, ved at udspørge en række kunder om tilfredsheden med deres forhandler.
En hæder som Autohuset Vestergaard også opnåede i 2004, 2006, 2007, 2009, 2010 og nu igen i 2012.
Ud over at være blevet nr. 1 i Danmark blev det også til den bedste placering blandt alle Volvos forhandlere i hele Norden. Dette var også tilfældet i 2007 og 2010.
Ved den nyligt afholdte forhandlerkonference med den danske og nordiske Volvo ledelse modtog Autohuset Vestergaard A/S et diplom på hæderen. En såkaldt ”Second To None Award 2012” som beviset på den samlede 1. plads.
-Vi vil gerne takke vore kunder for den store opbakning, der gør det muligt for os igen at indtage 1. pladsen både i Danmark og Norden, så vi er utrolig glade og stolte over resultatet, udtaler eftermarkedschef Niels Tange Kristensen.