23948sdkhjf

Norsk kunde fik leveret fireakslet maskintrailer

Det norske entreprenørfirma Norbø Maskin har for kort tid siden fået leveret en ny fireakslet trailer.

Det norske entreprenørfirma Norbø Maskin har for kort tid siden fået leveret en ny fireakslet trailer.



Den fireakslede trailer er bygget op i en kraftig konstruktion med bl.a. en kongetap, der kan klare 22 tons og fire 11 tons BPW aksler med tromlebremser, hvor den bagerste aksel er en V.S.E. aksel med elhydraulisk styring, som kan aktiveres med trådløs fjernbetjening. Desuden er der bogielift på den forreste aksel. Dækstørrelsen er 245/70 x 17.5” og der er monteret dæk med M+S mærkning, så de kan klare en norsk vinter.

Der er også hydraulisk løftbare ramper, der aktiveres via fjernbetjening og som tilmed har el-hydraulisk sideforskydelse, der kan betjenes med samme fjernbetjening.

Chassiset er konstrueret efter en belastning på den nedbyggede del på 42 tons, der er beregnet for transport af tunge gravemaskiner. Der er også et udtræk på 2,1 m i sengen.

Derudover er traileren forsynet med kraftige 10 tons surringer og kæpstokhuller med en diameter på 63 mm, med dertil hørende kæpstokke.

Bunden er udstyret med 4 rækker Bevola surringsskinner på tværs af ladbunden i det nedbyggede stykke, hvorved der er gode surringsmuligheder.

Gulvet er udover ståldørken over akslerne også monteret op med hardwood træplanker, hvor det er muligt. Der er sider og Kinnegrip stolper i forenden af reposen.

Chassiset er zinkbehandlet inden det er lakeret, hvilket giver en betydelig bedre overfladebehandling af hensyn til det norske vintervejr.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063