Ny citytrailer til Kolding Ilt og Gas
Kolding Ilt & Gas, Kolding har fået leveret en ny toakslet citytrailer med en længde på 12,5 m og med 15 t. kingpin tryk samt en 20 t. bogie.
Akselbestykningen omfatter to 10 t. BPW aksler med tromlebremser, hvor der bogielift på den forreste aksel mens den bagerste aksel styres med et Tridec styresystem.
Akslerne er udstyret med hjul, der er monteret med dæk i størrelsen 275/70 x 22.5”.
Traileren er specielt fremstillet efter kundens ønske som en åben trailer i forenden, og ”traditionel ” opbygning på de bagerste 8 m lad. I forenden er der 0,6 m ladsider med Kinnegrip stolper, og hele bunden er en finerbund, hvoraf de første 4,5 m også er udstyret med en ståldørk. Bagklappen er tophængt og udstyret med gasstøddæmpere. I bagenden er der monteret en 2,5 t. Zepro læssebagsmæk med 2 m læsseplade, og kantrammen er fremstillet, så den giver gode surringsmuligheder i begge sider.
Derudover har KLC A/S, der har leveret den komplette trailer, fremstillet specielle magasiner, og hylder efter kundens ønske, således at alt er tilpasset kundens behov.