Virgin bløder
Virgin Atlantic har som andre flyselskaber trange kår.
Virgin Atlantic har som andre flyselskaber trange kår.
Ifølge den britiske avis The Sunday Times, der er kommet i besiddelse af et internt notat fra den øverste chef i flyselskabet Craig Kreeger, kommer flyselskabet ud af 2012 med et kæmpe underskud på 135 mio. pund, hvilket er mere end 1,1 mia. danske kroner, skriver epn.dk.
Underskuddet har fået Craig Kreeger til at øjeblikkeligt at fastfryse lønningerne, og han har samtidig sat gang i en plan, der skal skære i udgifterne.
Ifølge notatet vil Craig Kreeger øge indtægterne fra selskabets oversøiske ruter med 50 mio. pund, og samtidig skære 40 mio. pund af udgifterne.
Virgin Atlantic forventer, at selskabet kan sænke omkostningerne ved at indsætte nye fly.