23948sdkhjf

DTL: Dyrt at se passivt til

AE-rådet har leveret beregninger, der viser, at det koster det danske samfund ca. en kvart million kroner hver gang en dansk arbejdsplads udkonkurrereres.

AE-rådet har leveret beregninger, der viser, at det koster det danske samfund ca. en kvart million kroner hver gang en dansk arbejdsplads udkonkurrereres.



Tallene flugter fuldstændig med de beregninger, som DTL og 3F fik foretaget for de 9.000 arbejdspladser, godsbranchen har tabt de seneste år. Blandt andet som følge af de liberale cabotageregler.

Regeringen bruger for tiden mange kræfter og store beløb på at sikre bedre konkurrenceevne i Danmark.

- Det er et ædelt formål og branchen kan allerede takke for at transportafgiften på 2,8 milliarder er taget af bordet. Det kvitterer vi for. Men dagens beregninger udstiller samtidig, at hvis man ikke samtidig gør noget alvorligt ved det permanente misbrug af cabotagereglerne, så bliver indsatsen forgæves og regningen endnu større, konstaterer DTLs adm. direktør Erik Østergaard.

Erik Østergaard fremhæver, at vækst også er at fastholde de jobs vi har.

- DTL og 3Fs rapport viste, at regningen kan løbe op i 3,6 milliarder kroner, hvis vi passivt ser til, at udenlandske vognmænd kan køre tre ture i Danmark hver eneste dag til hjemlandets løn.

- Det kan ingen dansk vognmand konkurrere med uanset, hvad han stiller op. DTL har intet imod konkurrence, men unfair konkurrence gennem et smuthul i lovgivningen er os inderligt imod, siger Erik Østergaard.

Hollands regering her netop leveret en lignende analyse, og Erik Østergaard mener, at tiden nu er inde til at skærpe den danske vejledning, så cabotage forbliver midlertidigt.

- Og den danske regering bør ved samme lejlighed klart fortælle, at den agter at stramme reglerne gennem EU. Problemet vokser sig kun større, mens vi venter.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064