Første Scania i 10 år til Jørgensen i Christiansfeld
Vognmand Preben Jørgensen, Christiansfeld ApS har netop fået leveret den første Scania i 10 år.
Den nye Scania er en R 560LA6x2MNB med bl.a. Opticruise automatiseret gearskifte, hvor der dog er valgt manuel betjening af koblingen ved igangsætning og stop.
Vognen er bygget op som trækker med 2 strengs hydraulik samt fuld afdækning i aluminiums dørkplade, trekanter mellem skærme og trekammer baglygter. Udstyret omfatter også luksus sæder i begge sider, kaffemaskine, køleskab, walkie-talkie mm.
Fix Autopolstring I Gl. Sole har polstret førerhuset med plys og Scania i Hammelev har stået for opbygningen, mens BW Skilte Haderslev har lavet skiltearbejdet og Carsten Noer Storvognslakering A/S i Vamdrup har stået for lakarbejdet.
Den nye trækker er solgt og leveret af lastvognssælger Kim Lassen, Scania Hammelev og Padborg.