23948sdkhjf

Tysk chauffør fik spritdom

En tysk lastbilchauffør havde ikke lyst til at tale med politiet, da han kørte galt i Bredsten.

En tysk lastbilchauffør havde ikke lyst til at tale med politiet, da han kørte galt i Bredsten.



Chaufføren kørte en tur fra Padborg til Herning med en sættevogn, da han på Vingstedvej røg i grøften.

Han havde ikke synderlig lyst til at tale med myndighederne og havde egentlig mere travlt med at smide en flaske med vodka/cola ind i et buskads.

Politiet kom dog tilstede og fandt med et vidnes hjælp flasken.

Uheldet skete midt i november sidste år sidst på aftenen. En blodprøve af chaufføren viste en promille på 1,43.

I retten i Kolding erkendte han sig skyldig, men han var ked af at miste kørekortet, da han så ville stå uden arbejde. Det tog retten ikke hensyn til.

Kørekortet mister han i første omgang i tre år i Danmark, og sagens akter bliver sendt til de tyske myndigheder, der så kan tage stilling til en retssag i hjemlandet.

Oveni fik chaufføren en bøde på 10.000 kroner. Han modtog dommen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062