Vognmandsforening går tilbage
Østjyllands Vognmandsforening oplever fortsat medlemstilbagegang, kunne formanden, Jørgen Buhl, fortælle på generalforsamlingen.
- Siden 2006 har mistet cirka 100 medlemmer. De fleste på grund af salg, ophør, konkurs og lignende. Men heldigvis kommer der nye medlemmer til, sagde Jørgen Buhl.
Ved indgangen til 2013 var der således i alt 146 medlemmer, der råder over 860 biler og med en samlet lønsum på knap 300 millioner.
Da regeringen i løbet af foråret 2012 fastholdt deres planer om, at transporterhvervet i 2015 skulle belastes med en afgift pr. kørt kilometer besluttede DTL, at kampen mod denne afgift også, skulle være en af DTLs mærkesager.
- Kampene virker. Erik Østergaard leverer i samarbejde med medarbejderne i DTL & andre organisationer politiske resultater.
- Servicekontoret i Viborg har siden januar 2012 været drevet af DTL i København. Her har der i årets løb været lidt tummel frem og tilbage, hvor man i København har ”tromlet” en del beslutninger igennem uden at orientere ordentlig om baggrunden. B.la. har de krævet at få direkte adgang til de lokalforeningers regnskaber, der bliver administreret i Viborg. Det har vi sat os imod, ind til vi kan få en troværdig forklaring om, hvad baggrunden er, oplyste Jørgen Buhl.
Jørgen Buhl fortalte også, at foreningen i samarbejde med DTL har arrangeret en række kurser og fyraftensmøder med god deltagelse.