23948sdkhjf

Fjord Lines nye cruisefærge søsat i Gdansk

Fjord Lines anden af to nye cruisefærger blev fredag søsat i Gdansk. (Foto: Fjord Line/Ole Sommarset)

Fjord Lines anden af to nye cruisefærger blev fredag søsat i Gdansk. (Foto: Fjord Line/Ole Sommarset)



Skibet skal bære navnet MS Bergensfjord, og det 170 meter lange skib er konstrueret præcist til at sejle i Nordsøens bølger, så passagerne kan nyde en behagelig og stabil sejltur mellem Danmark og Norge. Rederiets første cruisefærge stævner ud den 29. maj 2013

Værftsarbejderne på Stocznia Gdansk-værftet, som har udformet skibets skrog, og byens indbyggere fulgte søsætningen, der markerer, at stålarbejdet og maling af skroget i Fjord Lines genkendelige rød-hvide farver, er vel overstået. Snart sættes kursen mod Bergen Group Fosen, hvor skibet skal indrettes og gøres helt færdigt.

- Fjord Line søsætter nu en helt ny æra inden for cruisefærger. MS Bergensfjord og søsterskibet MS Stavanger er verdens første og største cruisefærger, der sejler på naturvenlig gas. Når den første cruisefærge til maj stævner ud på sin jomfrutur, åbner Fjord Line den grønneste søvej mellem Norge og Danmark. Fremover kan danskerne med grøn samvittighed og en kærlig tanke til miljøet sejle til Norge på cruise eller ferie på vores daglige afgange, siger Fjord Line Danmarks direktør, Gert Balling.

Sejler på naturgas

Rederiets to nye miljøvenlige færger får begge motorer, der kører på flydende naturgas (LNG). Det betyder, at udledningen af NOx reduceres med 92 procent i forhold til emissionen fra skibsmotorer, der kører på traditionel tung olie. Svovludledningen elimineres fuldstændig, mens udsendelsen af partikler reduceres med 98 procent. Teknologien, som Fjord Line benytter, formindsker desuden udledningen af drivhusgasser med 23 procent. Cruisefærgerne bliver derved de mest miljøvenlige af sin slags i verden.

Slæbes til Norge

Søsætningen af MS Bergensfjords næsten 7000 ton tunge skrog skete på mindre end et minut. Om få dage slæbes skibet fra Polen langs kysten til værftet Rissa på Fosenhalvøya i Norge. Der står en række specialister klar til at indrette og færdiggøre det moderne skib. Færgerne tilbyder ud over passagerfaciliteter med 300 kahytter og restautanter med meget mere, kursus- og konferencefaciliteter om bord. Cruisefærgerne har plads til 1500 passagerer, og de kan rumme op til 600 personbiler alt afhængig af, hvor mange lastbiler, der er med.

MS Bergensfjord indsættes i driften til september, mens søsterskibet MS Stavangerfjord sejler ud på sin jomfrurejse den 29. maj 2013. De nye cruisefærger skal sejle dagligt på ruterne Hirtshals – Stavanger – Bergen og Hirtshals – Langesund.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094