- Der er givet store summer til at politiet kan kontrollere cabotage - 17,5 mill. kr., nemlig først 10 mio.kr. ved finanslovforliget 2011, så yderligere 7,5 mill. kr. i forbindelse med finanslovforliget 2012.

- Vi har fået at vide, at politiets indsats var klar i fuldt omfang fra juni 2012, men til dato er der ikke givet nogen samlet oversigt over resultatet af kontrollerne. Vi er nødt til at sige: Det er ikke godt nok.

Sådan lyder kommentaren fra adm.dir. Martin Aabak, Danske Speditører, til afrapporteringen fra Rigspolitiet og politikredsene. Det drejer sig om den forstærkede indsats for at kontrollere lovligheden af cabotagekørslen i Danmark. Emnet har stor politisk bevågenhed, og Martin Aabak fremhæver, at myndighederne har et stort ansvar for, at de mange penge og mandtimer, som anvendes, bliver omsat til viden, der stilles til rådighed for erhvervet og offentligheden.

Senest er der kommet en rapport fra tungvognskontrol i uge 7 udført af Rigspolitiet og udvalgte politikredse. Resultatet opgøres således, citeret direkte fra Rigspolitiets pressemeddelelse:

- Fokus på kontrollerne var rettet mod tungvogne. Politiets tungvognspersonale rettede fokus mod fejl og mangler, belæsning, køre og hviletid, manipulation, farligt gods, affald, dyretransport, særtransport, cabotage, tilladelser og attester og hastighed på de tunge køretøjer. Chaufførerne blev bl.a. kontrolleret for kørekort, spirituspåvirkethed, narkopåvirkethed.

Ved de målrettede kontroller blev der i perioden standset 620 tunge køretøjer. Der blev konstateret lovmæssig overtrædelser i forhold til 133 køretøjer, heraf 37 udenlandske køretøjer.

På direkte forespørgsel fra Danske Speditører oplyser Rigspolitiet, at der er 2 overtrædelser vedrørende cabotagekørsel og 7 vedrørende overtrædelse af godskørselsloven, men at det ikke er muligt at oplyse, hvilke overtrædelser det drejer sig om - f.eks. om det vedrører reglerne om kombineret transport som beskrevet i direktiv EØF 106/92.

- De kontroller vi har set indtil nu, tegner ikke det billede, som nogle har malet i offentligheden. Vi må stille krav om mere præcision i afrapporteringerne, så vi kan få vished om problemets omfang og karakter. Kun sådan vil man kunne gøre noget ved et problem, uanset hvilket omfang det måtte have, slutter Martin Aabak.