23948sdkhjf

Hurtigere busser på motorvejene

Det er fint, at Danmark endeligt hæver fartgrænserne på motorvejene.

Det er fint, at Danmark endeligt hæver fartgrænserne på motorvejene.



Men fartreglen om bykørsel bør afskaffes, mener Dansk Erhverv og de to brancheorganisationer DTL og ITD.

Dansk Erhverv tager godt mod forslaget om at hæve fartgrænserne for busser på motorvejene.

- Stort set alle andre lande i Europa giver allerede mulighed for 100 km/t for busser, så det er fint at Danmark endelig kommer med, siger chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk, Dansk Erhverv.

Dansk Erhverv peger på, at forslaget vil forbedre rammerne for turisterhvervet, som tjener god valuta hjem til Danmark.

- I modsætning til den mere traditionelle eksport, hvor vi skal sende varerne til modtageren, kommer turisterne selv til Danmark for egen regning for at betale for vores ydelser. Det gør Danmark en anelse mere attraktiv for turisme, og det hjælper naturligvis i det samlede billede, siger Jesper Højte Stenbæk.

Til gengæld giver høringen anledning til et hjertesuk i transporterhvervet.

- Der skal samtidig være mulighed for, at lastbiler kan følge de almindelige fartgrænser i byerne. Som det er nu, må lastbiler højst køre 50 km/t, selvom fartgrænsen kan være 60 eller 70 km/t. Det forsinker trafikken og skaber farlige situationer, siger Jesper Højte Stenbæk.

-Reglerne stammer fra en tid, hvor lastbilerne var meget dårligere til at manøvrere og bremse. Men i den moderne verden gør den snarere trafikken mere farligt. Sammen med DTL og ITD foreslår vi derfor, at reglen afskaffes.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065