23948sdkhjf

SF-minister vil have specialskibe ind i DIS

Erhvervs-, vækst- og eksportminister Annette Vilhelmsen vil gøre det mere attraktivt at indregistrere specialskibe i Dansk Internationalt Skibsregister.

Erhvervs-, vækst- og eksportminister Annette Vilhelmsen vil gøre det mere attraktivt at indregistrere specialskibe i Dansk Internationalt Skibsregister.



Specialskibe som eksempelvis installationsskibe til offshore vindmøller er hidtil sejlet langt uden om Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), fordi EU-regler for, hvilke skibstyper, der kan begunstiges af medlemsstaterne blokerer for deres optagelse.

- Regeringen vil have ændret retningslinjerne for, hvilke skibstyper der kan få adgang til DIS, og ser gerne, at der åbnes op for, at flere specialskibe kan få adgang til det internationale register.

Regeringen finder, at retningslinjerne ikke er tidssvarende, og regeringen vil arbejde for, at statsstøtteretningslinjerne tilpasses i overensstemmelse med udviklingen i den maritime sektor, herunder i lyset af det vækstpotentiale, der skønnes at være i forhold til specialskibe, siger Erhvervs- Vækst- og Eksportminister Annette Vilhelmsen ifølge Søfartens Ledere..

Det er EU-Kommissionen, der udsteder de maritime statsstøtteretningslinjer.

- Regeringen vil naturligvis prøve at påvirke Kommissionen i vores retning, men det er i princippet Kommissionen, der til sidst træffer afgørelsen. Derfor kan der ikke på forhånd gives en garanti for, hvilket udfald sagen får, siger Annette Vilhelmsen.

EU-Kommissionen ventes tidligst, at kunne præsentere de reviderede martime statstøtteretningslinjer i slutningen af året.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062