23948sdkhjf

TNT-medarbejder er årets erhvervstalent i Kolding

Stort professionelt engagement på sin arbejdsplads og tilsvarende stort engagement for rockmusikmiljøet i Kolding gør Lise Jelsbak til første modtager af den nyindstiftede pris Årets Erhvervstalent i Kolding, der i går blev uddelt på Foreningen Business Koldings generalforsamling.

Stort professionelt engagement på sin arbejdsplads og tilsvarende stort engagement for rockmusikmiljøet i Kolding gør Lise Jelsbak til første modtager af den nyindstiftede pris Årets Erhvervstalent i Kolding, der i går blev uddelt på Foreningen Business Koldings generalforsamling.



- Lise Jelsbak har vist sin arbejdsplads stor loyalitet og har på kort tid arbejdet sig op igennem firmaet, så hun i dag bestrider en stilling som afdelingschef i en administrativ afdeling. Lise Jelsbak er en ildsjæl, som praktiserer ledelse med engagement og godt humør kombineret med høj ansvarlighed. Hun er et forbillede for virksomhedens andre ansatte og for sine direkte medarbejdere, citerede Prime Cargos administrerende direktør, Morten Nielsen, fra indstillingen af Lise Jelsbak, da han som medlem af dommerkomitéen overrakte hende talentprisen.

Lise Jelsbak er Claim Manager på TNT Express og var indstillet af virksomhedens administrerende direktør Frank Jørgensen. Hun blev valgt ud af et stærkt felt af erhvervstalenter i Kolding Kommunes virksomheder.

Lise Jelsbak opfylder desuden en af talentbetingelserne, der ikke direkte har med erhverv at gøre: Socialt og kulturelt engagement. Hun er en af drivkræfterne bag Årets Spillested i Danmark, Godset i Kolding, som bestyrelsesmedlem for Musik Kolding og bestyrelsesformand for Rock in House, der arrangerer koncerter på Godset.

Ud over hæderen modtager Lise Jelsbak som Årets Erhvervstalent et forløb i Business Koldings Talentprogram for yngre erhvervsfolk med lederpotentiale.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065