23948sdkhjf

Hurtigere teknik hjælper

I EU skrider arbejdet med ITS, intelligente trafiksystemer, hastigt frem.

I EU skrider arbejdet med ITS, intelligente trafiksystemer, hastigt frem.



Teknologiske løsninger skal gøre arbejdsdagen nemmere, reducere trængslen i trafikken, banke trafiksikkerheden i vejret og sikre en effektiv vejgodstransport.

- Tiltagene er mange. På kort sigt er et af de mest lovende muligheden for at få bedre overblik over, hvor og hvornår det er muligt at holde pauser, siger chefkonsulent Jørn-Henrik Carstens fra ITD.

Lige i øjeblikket er den digitale tachograf på vej gennem EU’s lovmaskineri. Tachografen kommer efter planen i 2018.

Udover at holde styr på køre- og hviletiden vil den nye tachograf indeholde en GPS, der registrerer lastbilens position.

Kombinerer man det med rastepladsers placering og det aktuelle antal af køretøjer på parkeringspladserne, vil teknologien via ITS gøre det muligt at beregne, hvilke pladser chaufføren kan nå med den resterende køretid. Den intelligente teknologi kan tage højde for, om de nærmeste rastepladser er fyldte og leder så om nødvendigt chaufføren videre til den næstbedste løsning.

- Det kræver nogle investeringer, blandt andet i trafikovervågning på rastepladserne. Men investeringen vil hurtigt tjene sig hjem, når trafikken glider hurtigere, og vejtransportens effektivitet bliver hævet, mener Jørn-Henrik Carstens.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063