Renere luft til chaufførerne i den nye Volvo FH
Volvo Trucks har gjort store tiltag for at forbedre luftkvaliteten i førerhuset på den nye generation Volvo FH, primært ved at bruge tekstiler og komponenter, som indeholder og udleder færre kemiske stoffer.
Resultatet er, at luften inde i lastvognen er væsentlig renere end i den omgivende trafik.
- Vores holistiske tilgang har fokuseret på at minimere emissioner fra indvendige materialer og at forhindre små partikler i at komme ind i førerhuset via klimaanlægget. På den måde er det lykkedes os at reducere lugt og mængden af partikler og organiske stoffer, såsom formaldehyd, udtaler Lars Mårtensson, Miljødirektør hos Volvo Trucks.
Faste emissionsgrænserLuftkvaliteten i førerhuset har været en del af Volvo Trucks’ forsknings- og udviklingsarbejde i mange år og har været genstand for øget fokus i det seneste årti. I de senere år har dette arbejde været koordineret med udviklingen af den nye Volvo FH.
- Mange chauffører tilbringer op til 20 timer om dagen i lastvognene, og derfor er vores nye langdistancelastvogn perfekt til at introducere denne nye holistiske løsning, siger Hannele Nurmi, Volvo Trucks’ specialist i regulativer om organiske stoffer. Vores omhyggelige arbejde har resulteret i en fast emissionsgrænse for samtlige organiske stoffer, der indgår i alt indvendigt materiale. Vi har arbejdet tæt sammen med vores leverandører for at sikre os, at vores krav bliver overholdt.
Kun Øko-tex standard 100 tekstilerEmissioner af organiske stoffer fra indvendige tekstilmaterialer er et almindeligt problem i automobilindustrien. I de fleste tilfælde stiger disse emissioner, når der bliver meget varmt i førerhuset, eller det udsættes for direkte sollys.
Volvo Trucks har behandlet dette på en række måder. Alle flammehæmmere i tekstilerne i førerhuset på den nye Volvo FH er fjernet. I stedet er tekstilerne gjort tykkere og tættere for at overholde brandreglerne. Alle tekstiler er certificeret i overensstemmelse med den globale Øko-tex standard 100 – hvilket betyder, at de ikke indeholder farlige niveauer af stoffer.
Giftige kemikalier i plast- og lædermaterialer, som anvendes i stole, rat og pyntekomponenter er erstattet af mindre harmfulde stoffer, og læderet er garvet ved en kromfri proces. Dermed er ikke bare emissionerne af organiske stoffer men også risikoen for kontaktallergier reduceret.
For at forhindre partiklerne fra den omgivende luft i at komme ind i førerhuset passerer den indkommende luft gennem en kombination af to aktive filtre, som er designet til at minimere mængden af små partikler.
- Fra vore kundeundersøgelser ved vi, at nogle lastvognschauffører er særligt følsomme, hvilket resulterer i allergiske reaktioner. Med det nye FH-førerhus er vores mål at hjælpe disse chauffører, så den slags problemer reduceres, udtaler Hannele Nurmi.
Hårde testFor at verificere resultaterne har hele Volvo FH-førerhuset været igennem laboratorietest ved høje temperaturer (40° og 65° C).
Forsøgene viser, at mængden af organiske stoffer i førerhusets luft er reduceret til en brøkdel, hvilket betyder, at chaufførerne får et renere og sundere arbejdsmiljø i den nye FH.
-Vores næste mål er at indarbejde denne løsning i den løbende fornyelse af vores lastvognsprogram. Målet er at tilbyde den samme høje luftkvalitet i alle Volvo-lastvogne, der sælges over hele verden, slutter Lars Mårtensson.