23948sdkhjf

Installationsskib gør klar til Anholt

A2SEA’s hidtil største installationsskib, Sea Installer, er netop ankommet til Grenaa Havn for at påbegynde arbejdet på Anholt Havmøllepark (Foto: A2SEA/Paul Langrock)

A2SEA’s hidtil største installationsskib, Sea Installer, er netop ankommet til Grenaa Havn for at påbegynde arbejdet på Anholt Havmøllepark (Foto: A2SEA/Paul Langrock)



Sea Installer har siden sin ankomst fokuseret på installationen af testvindmøller i Storbritannien. Nu er det altså Anholt, der får glæde af det 132 meter lange anden-generations installationsskib.

Skibet der blev bygget på værftet COSCO i Kina har kostet næsten én milliard kroner og det tog 24 måneder at bygge. Udover at være bygget specifikt til at transportere og installere havvindmøller, kan fartøjet medbringe flere møller på en gang, og arbejdsradiussen er betydeligt større end tidligere generationer af installationsskibe. Sea Installer er derfor en vigtig brik i nedbringelsen af prisen på vindenergi på havet.

Før skibet ankom til Grenaa Havn, fik Sea Installer sin ilddåb ved demonstrationsparken Gunfleet Sands 3 i Nordsøen. Her blev de to første 6 MW testvindmøller fra Siemens opstillet.

Når Sea Installer er færdig ved Anholt havmøllepark, går turen i april til West of Duddon Sands hvor 108 turbiner skal opstilles indtil medio 2014.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078