23948sdkhjf

Tilfredshed i A.P. Møller-Mærsk

Maersk Line fik i 2012 et overskud på 2,7 mia. kroner mod et underskud på 3 mia. kroner i 2011. Omsætningen steg fra 134 mia. kroner i 2011 til nu 157 mia. kroner.

Maersk Line fik i 2012 et overskud på 2,7 mia. kroner mod et underskud på 3 mia. kroner i 2011. Omsætningen steg fra 134 mia. kroner i 2011 til nu 157 mia. kroner.



Maersk Tankers fik et tab på 1,8 mia. kroner mod et underskud på 817 mio. kroner i 2011.

Svitzer fik i 2012 et lille overskud på 154 millioner kroner, mod et overskud på 547 millioner kroner i 2011. Omsætningen steg til 5,2 milliarder kroner fra 4,7 milliarder i 2011.

APM Terminals fik i 2012 et overskud på 4,2 milliarder kroner, mod et overskud på 3,5 milliarder kroner i 2011. Omsætningen steg fra 25,1 milliarder kroner i 2011 til 27,7 milliarder kroner i 2012.

Det største overskud hentede Gruppen i Maersk Oil, der fik et overskud på 14,2 mia. – trods en tilbagegang i produktionsandelen, som hovedsageligt har fundet sted i Qatar og Danmark. Det blev dog opvejet af forliget i en algerisk skattesag til en en værdi af godt 5 mia. kr.

Koncernen har samtidig sikret sig en indtjening for 3,6 mia. kr. i forbindelse med salg af Maersk LNG og Maersk Equipment Service, som de største transaktioner.

Koncernens samlede overskud steg til 23,4 mia. kroner mod 18,1 mia. kroner i 2011 – altså en stigning på 5,3 mia. kroner.

Forventninger

I 2013 bliver der et betydeligt lavere resultat i olieforretningen. Det skriver A.P. Møller-Mærsk om forventningerne til den vigtige forretning.

Det forventes, at overskuddet for olieforretningen bliver ca. 8 mia. kr. Det er et markant fald på næsten 5 mia. kr. i forhold til 2012.

Ellers forventer Mærsk fremgang i de øvrige grene af forretningen.

I Maersk Line forventes et overskud på ca. 2,5 mia. kr. Den globale efterspørgsel på søfragt af containere forventes at stige med 4-5 pct. i år.

Væksten vil være lavere på Asien-Europa ruterne, men understøttet af stigning i import til vækstøkonomierne, hedder det i regnskabet.

APM Terminals forventer et overskud på ca. 4 mia. kr., og det er bedre resultat end i 2012 samt en vækst, der ligger over markedets.

Der forventes også fremgang i Maersk Drilling. Her regner man med et overskud på 2 mia. kr.

Men usikkerheden er stor, fastslås det i regnskabet.

- Der er betydelig usikkerhed knyttet til forventningerne til 2013, ikke mindst som følge af udviklingen i verdensøkonomien, hedder det i årsberetningen.

Højere udbytte

Bestyrelsen i A.P. Møller - Mærsk øger udbyttet til aktionærerne til 1200 kroner pr. aktie.

Forslaget skal godkendes på generalforsamlingen torsdag 11. april.

I både 2011 og 2010 udbetalte Mærsk-koncernen 1.000 kr. i udbytte per aktie, mens der i de forudgående fire år var udbytter på henholdsvis 350, 650, 650 og 550 kr. per aktie.

Både A- og B-aktier i A.P. Møller - Mærsk giver ret til udbytte. De kostede torsdag eftermiddag henholdsvis 43.320 og 45.000 kr. på fondsbørsen i København.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062