Speditørindeks: Svag forbedring
European Freight Forwarding Index viser en pæn fremgang i vækstforventningerne i de kommende to måneder.
Februar-indekset, der er udarbejdet af Danske Banks Markets-afdeling, viser at det fortsat er en overvægt af speditionsvirksomheder, der oplevede faldende volumener i januar. Indekset for de aktuelle volumener er dog steget svagt i forhold til december, hvor tallet lå på 41, til nu 42.
Man skal helt tilbage til oktober sidste år, for at finde en måned, hvor en – beskeden – overvægt af speditørvirksomhederne i indekset oplevede fremgang i de transporterede fragtmængder.
På vej er indeks nede på 40, hvilket er en svag forbedring i forhold til december, hvor kun 38 ud af 100 speditørvirksomheder meldte om stigende volumener.
Luftfragten lå på indeks 39 i januar, mod 42 i december. Sø lå på indeks 50, hvilket er samme niveau som for to måneder siden.
Positive forventningerAnderledes positivt ser det ud, når virksomhederne svarer på deres forventninger til udviklingen i fragtmængderne i februar og marts. Her ligger indeks på 59, hvilket betyder at en overvægt på 59 ud af 100 speditørvirksomheder venter stigende volumener i marts måned. Når det gælder forventningerne til indeværende måned, så er overvægten 53.
På vej er forventningerne til volumenerne i februar og marts oppe på 58. Forventningerne til luftfragten ligger ligeledes på indeks 58. Mest positiv er sø, hvor forventningsindekset er helt oppe på 70.
I Danmark melder 55 ud af 100 speditørvirksomheder, om stigende volumener i januar – det samme som måneden før. Når det gælder forventningerne til februar og marts, så stiger indeks til 60 i indeværende måned, mens de faldet til 55 for marts.