Rapport giver CHEP ros
CHEP, der er verdens førende udbyder af palle- og containerpuljeløsninger, har offentliggjort resultaterne af en uafhængig undersøgelse.
Undersøgelsen er foretaget af Intertek-RDC Environment og bekræfter, at CHEPs pallesystem i Europa har den mindste påvirkning på miljøet sammenlignet med det hvide palle-byttesystem, der består af returnerbare og engangspaller i træ, og som også benyttes i Danmark.
- Resultaterne giver en klar konkurrencefordel og forstærker vores opfattelse af, at CHEP nu er førende på markedet med hensyn til bæredygtighed. Der blev foretaget en livscyklusvurdering af CHEP Europa, der omfattede alle palleprodukter og serviceydelser. Vurderingen blev foretaget af Intertek-RDC Environment i Bruxelles, en ledende miljøkonsulentorganisation, siger direktør for bæredygtighed i CHEP, dr. Juan José Freijo.
Livscyklusvurderingen fokuserer på CHEP Europas tre nøgleprodukter: europallen (1200x800 mm), den britiske palle (1000x1200 mm) og halvpallen (600x800 mm). Intertek-RDC evaluerede pallernes totale miljøpåvirkning i løbet af hele deres livscyklus, fra træfældning til genanvendelse efter afsluttet brug. Resultaterne af undersøgelsen viste, at CHEPs løsning har den laveste miljøpåvirkning af de analyserede. CHEPs services er grundstenen i, at man har opnået denne miljømæssige anerkendelse. Det inkluderer brug af certificeret træ, højere transporteffektivitet, mindre tab og genanvendelse, når paller ikke længere kan repareres.