EU-støtte til godsbane-korridorer
EU-Kommissionen har bevilliget 5,7 millioner euro til udviklingen af fire europæiske godsbane-korridorer.
Midlerne kommer fra EU’s TEN-T-program og støtten er givet til fire projekter, der skal resultere i fuldt operationelle godsbanekorridorer. EU besluttede allerede i 2010 at fremme udviklingen af egentlig godsbanekorridorer i Europa i henhold til EU-Regulativ 913/2010.
Målet er at fremme godsbanetrafikkens effektivitet og konkurrencedygtighed ved at skabe særlige jernbanekorridorer, hvor godstrafikken er sikret en prioriteret adgang til skinnenettet. Håbet er at flytte gods fra lastbil til tog, af hensyn til miljø, klima og trængsel på de europæiske veje.
De fire korridor-projekter, der er blevet tildelt medfinansiering fra EU, er Rail Freight Corridor 2 (Rotterdam, Belgien, Luxembourg, Schweiz (Basel) og Frankrig (Lyon)), Rail Freight Corridor 8 (Forberedende tiltag til en korridor, der forbinder de store containerhavne i Antwerpen, Rotterdam og Bremerhaven til Kaunas i Litauen, Rail Freight Corridor 6 (Almeria og Madrid til Záhony i Ungarn via Frankrig, Italien og Slovenien), og Rail Freight Corridor 4 (Forberedende projekt til en godsbanekorridor, der forbinder Lissabon, Sines og Leixos i Portugal med Algeciras, Madrid, Bilbao, San Sebastiàn og Irun i Spanien og videre op gennem Frankrig til Paris og det øvrige nordøstlige Frankrig.
De fire projekter forventes afsluttet i december 2014