23948sdkhjf

MAN tjekker lastbilen - mens den kører

MAN ServiceCare bliver nu standard på alle MAN Euro6-køretøjer i Danmark.

MAN ServiceCare bliver nu standard på alle MAN Euro6-køretøjer i Danmark.



Dermed bliver MAN eneste udbyder i Danmark som tilbyder dette produkt som standard: MAN ServiceCare hjælper med at holde et vågent øje med kundernes lastbiler - mens de kører på landevejen.

Via TeleMatics hardware monteret i den enkelte lastbil kan MAN ServiceCare-medarbejderen overvåge en lang række vigtige vedligeholdelsesparametre på kundernes lastbiler og dermed være behjælpelig med indkaldelse til stort serviceeftersyn, indkaldelse til udskiftning af motorolie, luftfilter, olie på alle aksler, eftersyn af lufttørrer, eftersyn af styretøj på foraksel, eftersyn af bremsebelægning på alle aksler, eftersyn af kølesystem og eftersyn af HydroDrive.

Desuden er systemet forberedt for videreudvikling og kan inkludere kundespecifikke ønsker til vedligeholdelsesparametre, som f.eks. fartskrivereftersyn, vedligeholdelse af kran, lift eller hydraulikanlæg, og årligt syn.

MAN ServiceCare medarbejderen holder løbende øje med alle de lastbiler, som er tilmeldt MAN ServiceCare. Hvis en lastbil fremkommer i systemet med en advarsel om snarlig behov for service, kontaktes kunden.

Lastbilen kaldes således først ind på værkstedet, når det er ved at være tid til service. Derved undgås unødig spildtid, da kunden ikke behøver tage på værkstedet før det er nødvendigt. Kunden kan med andre ord blive på landevejen.

MAN ServiceCare vil blive tilbudt uden merpris til alle MAN Euro6-modeller. Ved tilvalg af ComfortSuper eller ComfortPlus serviceaftale tilbydes systemet også på MAN Euro5 og EEV uden meromkostning. Serviceaftalerne giver også adgang til MAN TeleMatics DataSmart, hvor kunden bl.a. kan foretage detaljeret brændstofanalyse og effektivitetsrapporter.

Værkfører Michael Laudrup fra MAN i Greve er her i gang med at logge ind i ServiceCare-systemet og kontakte kunden, når systemet melder om snarlig behov for service.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096