Scania med i FNs Global Compact
Scania har underskrevet FN-initiativet Global Compact og præciserer således sit langsigtede engagement indenfor bæredygtighed.
United Nations Global Compact er et initiativ for virksomheder, der understøtter ti universelle principper om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption.
Scania forpligter sig til at anvende de ti principper for firmaets ageren og skal tydeligt informere deres interessenter og offentligheden om forpligtelsen.
– For Scania er dette en måde at tydeliggøre vores støtte til internationalt anerkendte forretningsetiske normer, samtidig med at vi får klare og enkle principper, der kan kommunikeres og implementeres i hele virksomheden, siger Scanias adm. direktør Martin Lundstedt.