Stærk Scania til Otkjær
Vognmand Bo Otkjær, Viborg, har netop taget en ny Scania R 620 i brug.
Vognmand Bo Otkjær, Viborg, har netop taget en ny Scania R 620 i brug.
Den nye lastvogn er udstyret med alt hvad man har brug for når transporten går nord for polarcirklen hver uge.
Bo Otkjær har eksempelvis valgt vinterpakke og varme i forrude, som er nyt fra Scania. Der er også monteret automatiske Onspot-snekæder for mere sikker fremdrift på sne og isdækkede veje.
Vognen er opbygget af Scania i Hammelev, mens salgskonsulent William Bøgelund Madsen, Scania i Midtjylland, har stået for salg og levering.