23948sdkhjf

Ny nøglemedarbejder hos Dantra

Ledelsen hos Dantra, der er blandt Nordens førende udbydere af tanktransport- styrkes med en yderst erfaren branchemand.

Ledelsen hos Dantra, der er blandt Nordens førende udbydere af tanktransport- styrkes med en yderst erfaren branchemand.



Det er John Johansen fra Jyllinge, der igennem mere end 30 år har arbejdet med tanktransport.

John Johansen har siden halvfjerdserne haft lederstillinger i transportsektoren, og nu er den 59-årige branchemand klar til nye udfordringer. Han er netop tiltrådt en stilling som logistikchef hos Dantra AB – den svenske virksomhed i Dantra-koncernen, der med selskaber i Danmark, Sverige, Tyskland og Litauen er blandt Nordeuropas førende inden for tanktransport. Samtidig indtræder John Johansen i Dantras koncernledelse.

- I kraft af sin langvarige ledelseserfaring har John de ideelle forudsætninger for at styrke Dantra AB ledelsesmæssigt med fokus på drift og logistik. Samtidig vil vi på koncernniveau få glæde af hans netværk i branchen og store kendskab til det nordeuropæiske tanktransportmarked, siger koncernchef Kenneth Jensen.

Baggrunden for ansættelsen er først og fremmest et ønske om at tilføre ekstra ledelsesmæssigt fokus til det voksende svenske marked.

John Johansen får det daglige ledelsesansvar for drift, logistik og personale, mens transportchef Jan Hellman overtager ansvaret for salg og markedsføring. Begge vil referere direkte til Kenneth Jensen, der fortsat også er CEO for det svenske selskab.

- Siden starten i Sverige for tre år siden har vi oplevet stor vækst og skabt omkring 50 nye arbejdspladser. For at ruste Dantra AB optimalt til fortsat ekspansion er det essentielt at optimere og strømline driften, herunder planlægning og personaleledelse. Samtidig er det oplagt at dedikere en ressource til at udnytte det store salgspotentiale, og her passer Jan Hellman perfekt, siger Kenneth Jensen.

John Johansen startede i 1976 som chauffør hos det daværende Borup Autotransport, hvor han siden fik jobs som kørselsassistent og transportchef.

I 1980 rykkede Johansen til en chefstilling hos konkurrenten Johs. Rasmussen Svebølle, der efterfølgende satte øget fokus på tanktransport for bl.a. kemisektoren. Efter nogle år blev han forfremmet til direktør, inden turen gik til DFDS Roland Munch, hvor Johansen blev leder af afdelingen i København.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062