23948sdkhjf

Georgia Boy skal få unge i job

Den kendte og nu forhenværende eksportchauffør Willy Davidsen - der også er kendt som Georgia Boy - har sat et projekt på vejen, som skal bringe unge arbejdsløse og ikke-uddannede i fast job som chauffører.

Den kendte og nu forhenværende eksportchauffør Willy Davidsen - der også er kendt som Georgia Boy - har sat et projekt på vejen, som skal bringe unge arbejdsløse og ikke-uddannede i fast job som chauffører.



- Jeg har fået så meget serveret gennem et langt liv på Europas landeveje, og føler mig efter 45 år rimeligt privilegeret, så nu er tid til at give noget igen, siger Willy Davidsen, der nu er 64 år og som har kørt lastvogn siden han var 17.

Der findes stadig unge mennesker, som gerne vil ud at køre lastbil, men de kommer bare ikke, hvis de skal starte med at være på skolebænken i flere år.

- Ofte er de blevet skoletrætte, og det betyder, at de hverken har fået en uddannelse af den ene eller anden karakter. De har heller ikke kunnet finde et job, så nu laver de bare slet ikke noget. Jeg har kvittet mit job som eksportchauffør og kunne sådan set bare være gået på pension. Men jeg har i stedet sagt ja tak til et projekt sammen med UC Fyn (Uddannelsescenter Fyn), hvor vi forsøger at få mange af disse unge i arbejde, og det vil sige at de bliver uddannet som chauffør, fortæller Willy Davidsen.

- Vi henter dem og sætter dem i kontakt med en vognmand, som har sagt ja tak til at have en sådan ung i arbejde. De bliver ansat i virksomheden, hvor de arbejder i to uger. Herefter kommer de på UC Fyn, hvor de tager kørekort til lastvogn. Så kommer de atter tilbage til virksomheden og så kan de begynde at køre med forvogn. Efter nogle uger kommer de igen til UC Fyn, hvor de tager kørekort til påhængsvogn. På den måde er de kommet i gang, uden at de først har været på skolebænken i flere år.

Mentorordning

Derudover er der skabt en mentorordning.

– Det kan somme tider være pinligt at spørge en ældre kollega om f.eks. et eller andet spørgsmål om køre- og hviletid eller surring af gods, men det er ikke pinligt at ringe til os. Så der træder vi ind med vores viden og erfaring, og det virker, siger Willy Davidsen om mentorordningen.

Han håber, at der kan findes job til 5 ud af 10 unge gennem eksportchaufførens og uddannelsesstedets netværk.

Metoden stiller store krav til eleverne men dog endnu større krav til lærerne, pointerer Willy Davidsen over for Danmarks Transport-Tidende.

- De skal vide meget og kunne motivere eleverne til at lære alt det nødvendige. Hos UC Fyn har vi dog den fordel at alle lærere på et eller andet tidspunkt har været i gang i transporterhvervet, så de ved hvad de taler om, siger Willy Davidsen.

For ham har det også været en omvæltning at blive tilknyttet et uddannelsescenter, men han er dog glad for det.

Kursus for seniorer

Willy Davidsen har med sin ansættelse også været med til at rulle andre nye projekter ud: I uge 25 kører UC Fyn således et EU-efteruddannelseskursus, som er målrettet ældre chauffører, hvoraf mange er i pensionsalderen.

- Nogen af dem vil måske stadigvæk køre lidt ind og mellem og så er det en god mulighed for at blive opdateret på viden, forklarer han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079