Emma Maersk på vej mod værft
Containerskibet Emma Maersk – der for godt to uger siden blev ramt af en læk – har forladt Port Said i Ægypten.
Containerskibet Emma Maersk – der for godt to uger siden blev ramt af en læk – har forladt Port Said i Ægypten.
Emma Maersk måtte søge nødhavn i Port Said, da det godt 15.000 TEU store containerskib blev ramt af en læk ved en sidepropel, der anvendes til præcis manøvrering under havneanløb. Lækken fyldte skibets maskinrum med vand, men det lykkedes besætningen at få skibet i havn i Port Said.
Efter skibet nu er tømt for containere og maskinrummet lænset for vand blev Emma Maersk – der ikke kan sejle for egen kraft – slæbt ud af Port Said og slæbes nu mod et europæisk værft, hvor skibet skal repareres.
Det fremgår af Maersk Lines facebook-side.
Ifølge maritimedanmark.dk ventes reparationen at vare i flere måneder.