Jan Kilström ny administrerende direktør for Green Cargo
Green Cargos ledelse udvalgte i dag Jan Kilström til adm. direktør for Green Cargo AB.
Han kommer senest fra logistikkoncernen Bring Frigo, hvor han har været adm. direktør siden 2010.
Jan Kilström har tidligere haft ledende roller hos lastvognsproducenten Scania både i Sverige og internationalt, samt været adm. direktør for det ekspansive logistikselskab, Nils Hanssons Åkeri AB.
– Vi er meget glade for at Jan Kilström skal lede Green Cargo videre. Med hans fremgangsrige baggrund indenfor både industrien og transportbranchen, er han den rette person for Green Cargo, siger Lennart Pihl, der er formand i Green Cargos bestyrelse.
Grunden er lagt med en strategi som fokuserer på godsbane og med gennemførte frasalg samt styrket kapitalgrundlag er Green Cargo nu i en fase med investeringer og udvikling af virksomheden som Sveriges ledende godstogsoperatør, pointerer Lennart Pihl.
– Jag kender transportbranchen og jeg ser virkelig Green Cargos styrke og udviklingsmuligheder. Det bliver meget spændende og stimulerende sammen med Green Cargos øvrige ledelse at være med til at drive udviklingen fremad i nært samarbejde med vore medarbejdere og vore kunder i erhvervslivet, siger Jan Kilström.
Jan Kilström regner med at tiltræde stillingen som adm. direktør i midten af maj. Green Cargos ledelse udvalgte Green Cargos markedsdirektør Mats Hanson som midlertidig adm. direktør fra den 15. februar, hvor den nuværende adm. direktør Mikael Stöhr forlader virksomheden.
Jan Kilström, er født i 1966, civilingeniør maskintekniker fra Lunds Tekniska Högskola, er gift og har to børn.