23948sdkhjf

EU skærer i maritimt budget

Europas maritime sektor blev en af taberne, da EU's ministerråd blev enige om et nyt, men mindre budget for få dage siden.

Europas maritime sektor blev en af taberne, da EU's ministerråd blev enige om et nyt, men mindre budget for få dage siden.



For det var ikke mindst EU's ambitiøse infrastruktur-projekt, Connecting Europe Facility (CEF), der blev skåret ned, for at få enderne til at nå sammen op til weekenden, da aftalen om budgettet faldt på plads, skriver shippingwatch.dk.

Ifølge Simon Bergulf, leder af Rederiforeningens EU-kontor i Bruxelles, blev der hugget ikke mindre end 20 milliarder euro af hele pakken, der dækker al infrastruktur fra energi, veje og lufthavne til havne, telekommunikation og altså også shipping. I stedet for 50 milliarder Euro er der nu kun afsat 30 milliarder euro på budgettet over de næste syv år.

CEF var transportkommisær Siim Kallas store masterplan for udviklingen af den europæiske infrastruktur frem mod 2020.

Hele projektet skal gentænkes, men muligvis først efter at Europa-Parlamentet har sagt god for budgettet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078