Nordmændene kommer med forslag til standard for alkolåse
Den europæiske komite for elektronisk standardisering (Cenelec) har i arbejdet med at udarbejde standarder for alkolåse i EU/EØS, modtaget tre forslag fra det norsk komite "Alkolås for motorkøretøjer".
Nordmændene har peget på at en alkolås skal kunne fungere i temperaturfeltet mellem –40 til +85 for udstyr der er placeret i kabinen og i temperaturfeltet fra –40 til +125 grader for udstyr der monteres i motorrummet.
Alkolåsen bør følge samme sikkerhedskrav til funktionalitet som den digitale fartskriver og alkolåse skal i fremtiden også kunne blokere for at køretøjet kan køre, hvor det hidtil har gået på start af køretøjets motor.
Disse tre forslag blev lagt frem af fire repræsentanter fra komiteen "Alkolås for motorkøretøjer" for den europæiske komite for elektronisk standardisering (Cenelec) på et møde, der fandt sted før jul sidste år i Frankfurt.
Disse punkter er specielt vigtige for Norge på grund af klimaudfordringerne.
"Alkolås for motorkøretøjer" havde et møde mandag i denne uge, hvor resultaterne fra mødet med Cenelec i Frankfurt blev gennemgået.
De tre punkter indgår i Cenelecs reviderede udkast til en alkolåsstandard for EU/EØS. Efter den første februar går udkastet videre mod endelig vedtagelse og ikrafttrædelse.
De kommende opgaver til "Alkolås for motorkøretøjer" vil blandt andet blive at opfordre de norske myndigheder til at stille krav om at alkolåse skal godkendte i henhold til den standard som Cenelec vedtager. Derudover må de norske myndigheder have fat i den norske Færdselslov, sådan at anvendelsen af alkolås bliver omfattet.
"Alkolås for motorkøretøjer" er en komité som blev oprettet i Norge i oktober 2011. Den norske vognmandsforening NLF er medlem af komiteen, der har mandat til at varetage norske interesser i forbindelse med udarbejdelsen af elektronisk standardisering i europæisk sammenhæng.