Mercedes lancerer igen en ny fornyet lastvognsgeneration
Som det yngste medlem af den fornyede Mercedes-Benz lastbilfamilie, kommer den nye Mercedes-Benz Atego med Euro-6 motorer.
Det skal sikre en fortsættelse af successen for serien, der hører til blandt de bedste sælgende inden for distributionssegment fra 6,5 t til 16 t. totalvægt.
Atego Euro-6 omfatter tre nydesignede sekscylindrede motorer i serien OM936 med en slagvolumen på 7,7 liter og en topeffekt på 175 kW (238 hk) for den mindste til 220 kW (299 hk) for den største, samt OM934 BlueTec 6 med en slagvolumen på 5,1 l., der findes i fire forskellige effektstørrelser, spændende fra 115 kW (156 PS) til 170 kW (231 PS) som højeste effekt.
OM936 angives af Mercedes til at have et brændstofforbrug, som ligger op til fem procent lavere end sammenlignelige motorer og samtidig er serviceintervallerne udvidet betydeligt.
De nye motorer klarer Euro-6 normen med commonrail-teknologi og kølet recirkulation af udstødningsgas (EGR) samt en kemiboks med et integreret SCR-system, der kræver AdBlue, samt et ligeledes integreret og lukket partikelfiltre.
Drivlinen består først og fremmest af nye automatiserede transmissioner med henholdsvis 6 eller 8 fremadgående gear. Den for nylig introducerede PowerShift3, der blev introduceret i forbindelse med entreprenørlastvognen Arocs, er med sine 8 trin en eksklusiv optimering af drivlinen i Atego.
Som tilvalg kan den nye Atego leveres med manuel transmission med 6 eller 9 trin.
Den nye Atego er blandt andet også som standard udstyret med stabilitetssystemet ESP, der modvirker vælteulykker m.v.
En nyudviklet højtydende motorbremse giver sammen med kraftige skivebremser på alle akser maksimal køresikkerhed. Som noget helt specielt for sin klasse tilbyder Mercedes-Benz som en kraftfulde støtte til hele bremsesystemet på den nye Atego en slidfri og effektivt virkende retarder.
Den nye Atego passer med sit nye førerhusdesign perfekt ind i programmet hos Mercedes.
En nydesignet kofanger med integreret kørelys, som det også er muligt at få som LED, er med til at tegne den karakteristiske Atego-historie.
Salget af den nye Atego-serien begynder allerede til sommer, og lastvognsserien får debut på Birmingham Motorshow 2013 og Bauma i München.