23948sdkhjf

SAS hyrer tidligere Norwegian-chef

Mens Norwegian stjæler passagerer fra SAS, har SAS i stedet valgt at kapre en nøglemedarbejder fra det konkurrerende norske lavprisflyselskab. Det skriver check-in.dk.

Mens Norwegian stjæler passagerer fra SAS, har SAS i stedet valgt at kapre en nøglemedarbejder fra det konkurrerende norske lavprisflyselskab. Det skriver check-in.dk.



Der er tale om Hans-Petter Aanby, der i november måned tiltrådte som Chief Intelligence Officer hos SAS som en del af en interim-management aftale. Hans-Petter Aanby er tidligere direktør for IT og forretningsudvikling hos Norwegian og fratrådte i det norske selskab i maj måned sidste år for at etablere egen konsulentvirksomhed, der har navnet a-consultinghouse.

Hos SAS har den tidligere Norwegian-direktør sat gang i en IT-revolution, som midlertidig CIO og leder af IT-projektet under den nye 4XNG-strategiplan.

Ifølge det norske IT-medie digi.no vil Hans-Petter Aanby skære antallet af IT-ansatte ned med 70 procent samt reducere IT-omkostningerne med hele 600 mio. norske kroner per år fra 2014.

- Det er omkostningsreduktioner, som kommer gennem forenkling og standardisering. Vi skal have industristandarder på drift og applikationer og skære ned på antal systemer og kompleksitet, siger Hans-Petter Aanby til digi.no.

I efteråret blev den samlede IT-drift for SAS sendt i udbud hos fem leverandører. Lige nu er der to tilbage, og mange gætter på, at den nuværende leverandør CSC er en af de to tilbageværende.

Fra april 2003 og frem til maj 2012 var Hans-Petter Aanby ansat i Norwegian. Udover at være ansvarlig for forretningsudvikling og IT var han også medlem af den øverste ledelsesgruppe.

Her etablerede han den digitale organisation og udviklede e-handel- og internet-løsninger i tillæg til opsætning af en moderne IT-platform.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063