23948sdkhjf

Bring uddanner østchauffører i vinterkørsel

Forrige weekend havde trafikuddannelsescenteret Vålerbanen i Hedmark i Norge besøg af Bring og Posten Norge samt chauffører fra det slovakiske vognmandsfirma Blomquist Trucking, som ejes af Posten Norge.

Forrige weekend havde trafikuddannelsescenteret Vålerbanen i Hedmark i Norge besøg af Bring og Posten Norge samt chauffører fra det slovakiske vognmandsfirma Blomquist Trucking, som ejes af Posten Norge.



Bring/Posten Norge fremfører at man ser det som deres ansvar at køretøjer og dæk opfylder den standard der kræves for at køre på norske vinterveje. Samtidig følger Bring/Posten Norge op på at love og regler efterleves – både når det gælder køre- og hviletid samt cabotageregler.

Det skriver Transport.Net.Se

De udenlandske chauffører som blandt andet er ude på opgaver i Norge og det øvrige Norden fik gennem uddannelse i vinterkørsel på Vålerbanen mulighed for at fornemme hvordan det er, at håndtere et tungt lastvognstog, når det spejlglatte føre er ved at få overtaget. Det gav førerne både erfaringer og tid til eftertanke.

- Jeg har set med egne øjne hvad der kan ske, hvis man kører lidt for hurtigt, siger chaufføren Ionut Cristian Ionescu, som ind imellem kører for Bring på de nordiske vinterveje.

Stein Börre Johnsen, Bring, forklarer, at førerne på Vålerbanan under sikre forhold kan træne udskridninger uden at ødelægge udstyr eller skade nogen personer.

- Denne form for uddannelse er noget som alle chauffører som kører i Norge bør have, siger Trygve Schjerpen, der er chef for NAF Trafiksenter, Vålerbanen. Jeg er vældig glad for at der er speditionsvirksomheder, der påtager sig dette ansvar.

I løbet af de seneste vintre har der i norske medier været stor opmærksomhed på, at lastvognstog har blokeret veje og været indblandet i ulykker på norske vinterveje. Flere af de involverede køretøjer har haft chauffører, som er hjemmehørende i lande udenfor Norden – det gælder også Bring/Posten i Norge.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078