23948sdkhjf

FDL: Fred Prinsen-dom er en skandale af rang

Hollandsk firma dukkede ikke op i retten til sag om ulovlige cabotage-transporter – og slap med mild udeblivelsesdom.

Hollandsk firma dukkede ikke op i retten til sag om ulovlige cabotage-transporter – og slap med mild udeblivelsesdom.



Firmaet Fred Prinsen har udført stribevis ulovlige transporter for Banedanmark – 133 sigtelser - men mødte ikke op, da sagen var for i retten i Kolding i denne uge. Straffen blev en udeblivelsesdom på 125.000 kr. for ulovlig cabotage – og det skaber vrede hos Frie Danske Lastbilvognmænd samt 3F, skriver FDL-Nyt.

- Sagens udfald er desværre et skoleeksempel på, hvor let det ofte er for udlændingene at slippe for de helt store strafudmålinger, og det er yderst forståeligt, at der hos et stadigt stigende antal danske vognmænd hersker en udbredt skuffelse over den forskelsbehandling, der er mellem forseelser begået af danske vognmænd og forseelser, der er begået af udenlandske vognmænd og udenlandske chauffører, siger sekretariatsleder Jens Groot fra FDL.

FDL opfordrer Christiansborg-politikerne til at stramme kravene, og sørge for, at der skabes mere retfærdige retstilstande.

Slap for billigt

Faglig sekretær Ejner Lind hos 3F i Fredericia, lægger heller ikke skjul på sin skuffelse over det magre resultat.

- Jeg havde håbet på en strafudmåling, som stod mål med de mange sigtelser, men jeg blev temmelig skuffet, siger Ejner Lind til FDL-Nyt.

Han var ene om at møde op til retssagen sammen med sommeren og anklageren. Lind regner sig frem til, at det hollandske firma har fået en enorm stor rabat ved at udeblive fra sagen. Også selv firmaet betalte en straks-bøde på 100.000 kroner, da politiet afslørede sagen.

133 sigtelser for cabotage, 10 sigtelser for overlæs og 16 sigtelser for snyd med køreskiver burde ifølge Ejner Lind have givet bøder i omegnen af 1,3 millioner kroner – alene for cabotage-delen.

Derudover har det hollandske firma ifølge Lind sparet så mange lønkroner, at det er tæt på at dække bødens på 125.000 kroner.

Ulige konkurrencevilkår

- Det er ikke fair konkurrencevilkår for danske vognmænd. Herudover mister den danske stat også moms og skat fra firma og chauffører, men skal formodentlig betale arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp til de flere og flere arbejdsløse danske chauffører. Så der er al mulig grund til at presse de politiske transport- og retsordførere, der stod i kø ved håndvasken sidste år, og spørge om alle deres gode intentioner om social dumping. Det hele ligner mest af alt lovsjusk, konkluderer faglig sekretær Ejner Lind over for FDL-Nyt.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078