Torm-aktionær træder frem
Den italienske storbank UniCredit er nu trådt frem i lyset som tidligere kreditor og nuværende storaktionær i rederiet Torm.
Den italienske storbank UniCredit er nu trådt frem i lyset som tidligere kreditor og nuværende storaktionær i rederiet Torm.
Oplysningerne er kommet frem i forbindelse med en indberetning til den amerikanske US Securities and Exchange Commission.
Det har hele tiden været kendt, at UniCredit havde penge i klemme i Torm, men ikke hvor mange penge det drejede sig om.
Nu står det klart, at den italienske bank ejer 3,4 procent af aktierne i Torm, en ejerandel der kun er en anelse mindre end den ejerandel Skibskreditfonden og Skandinaviska Enskilda Banken har.
HSH Nordbank, Danske Bank, Nordea, Deutsche Bank og DBS er i dag rederiets hovedaktionærer med en samlet ejerandel på mere end 70 procent.