Møde om digital trafik-ledelse
ITS Danmark, TØF, KPMG, Siemens og COWI inviterer til arrangement om trafikledelse i den digitale tidsalder, inspireret af Trængselskommissionens idékatalog.
Formand Leo Larsen, Trængselskommissionen, lægger sammen med gode kræfter i ITS Danmark, COWI og Siemens op til at nærstudere og drøfte Trængselskommissionens idékatalog op imod den digitale tidsalders muligheder.
Med på holdet er afdelingsleder Michael Knørr Skov, COWI, kontorchef Per Als, Københavns Kommune, salgschef Lise Jonasen, Siemens samt sektionsleder Jens Thordrup, COWI/ ITS Danmark.
Blandt dagens gæster glæder vi os til at få en repræsentant fra BMW Traffic Technology & Traffic Management på besøg med et indlæg om, at fremtidens biler kan "tale" med hinanden og med infrastrukturen.
Desuden ventes Mobile Identity med på talerstolen. De udvikler personaliseret info og vejledning via apps til smartphone, det åbner nye muligheder for både bilister, cyklister og passagerer.
Mødet holdes hos KPMH fredag d. 8. marts kl. 9 til 13.30, Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.
Med os på dagen har vi ordstyrer Dorthe Nøhr, adm. direktør i Movia og udvalgsformand i Trængselskommissionen, så forvent at der bliver gået kvalificeret til sagen i højt tempo.