23948sdkhjf

Energi Fyn får leveret ny kranvogn

Iveco Odense har netop overdraget en ny lastvogn med kran til Energi Fyn.

Iveco Odense har netop overdraget en ny lastvogn med kran til Energi Fyn.



Den nye lastvogn er en Iveco Stralis af typen AD260S36Y/PS, som er udstyret med en motor, der har en topeffekt på 360 hk og som er miljøklassificeret som EEV. Akselkonfigurationen er 6x2/4 med tvangsstyret bogieaksel. Opbygningen, der både omfatter en kranopbygning og trækkerudstyr er lavet af Fyns Karosseribyg, der også har stået for leverancen af den nye Palfinger kran af typen PK42002 42 t/m.

Kranens fuldhydrauliske udlæg er 16,3 m, hvor den har en løftekapacitet på 1900 kg.

For at sikre kranens stabilitet under løft, er lastvognen også udstyret med en separat støttebensbom i bagenden.

Kranen er udstyret med Paltronic 150 sikkerhedsovervågnings-system (automatisk S-HPLS) og er godkendt til løft med mandskabskurv i henhold til normen EN280.

Opbygningen omfatter også skabsarrangement i begge sider, der udnytter pladsen fuldt ud og desuden er vognen også bygget op med et aftageligt lad, ligesom der er en påhængsvognskobling i bagenden, som kan anvendes til at trække nødgeneratorer.

Lastvognen, der er solgt af lastvognskonsulent Arne Granstrøm, vil blandt andet skulle finde anvendelse til placering af store transformere.

Fra venstre er det lastvognskonsulent Arne Granstrøm, chauffør Michael Elstoft samt lager- og transportkoordinator Jan Nørregaard.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078