23948sdkhjf

Emma Mærsk undersøgt

Dykkere har undersøgt skroget på containerskibet Emma Mærsk.

Dykkere har undersøgt skroget på containerskibet Emma Mærsk.



Men en række brikker mangler endnu at falde på plads, før det danske rederi kan slå fast, hvorfor maskinrummet begyndte at tage vand ind natten til lørdag.

- Vi ved på nuværende tidspunkt ikke nøjagtig, hvorfor det er sket, siger Palle B. Laursen, der er chef for skibsdriften i Maersk Line.

Dog er det nu sikkert, at vandet er kommet ind i skibet via en sidepropelport. Og at dømme ud fra de undersøgelser, som en gruppe dykkere har lavet af skibet mandag, skyldes skibsulykken ikke noget fremmedobjekt i havet.

- Dykkerinspektionen viser ingen tegn på, at et udefrakommende objekt har været skyld i det. Det er der intet, der indikerer på de billeder, vi har set derfra. Men om det er mekanikken, der er gået i stykker eller hvad, det ved man ikke helt endnu, siger han.

Uheldet skete, mens containerskibet, der har et areal svarende til fire fodboldbaner, var i færd med at passere Suezkanalen ved Egypten.

Nu er næste skridt ifølge Palle B. Laursen først og fremmest at få lukket hullet i skroget. Dernæst skal lasten i land, og så skal Emma Mærsk ud på havet igen. Men det kan godt have lange udsigter.

- På nuværende tidspunkt ville tre til fire måneder være et realistisk bud, siger Palle B. Laursen til Børsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063