23948sdkhjf

Overvældende søgning til nye Fjord Line-jobs

Næsten 6000 ansøgere til 300 nye stillinger i Fjord Line Danmark A/S.

Næsten 6000 ansøgere til 300 nye stillinger i Fjord Line Danmark A/S.



Med indsættelsen af to nye cruisefærger i Norgestrafikken i år har fået behov for 300 ekstra medarbejdere indenfor bl.a. drift, salg og service. Derfor opslog det norske færgerederi de mange nye stillinger i starten af januar. Nu hvor ansøgningsfristen er udløbet betegner rederidirektør Gert Balling interessen som overvældende.

I alt 5.834 personer fra det meste af landet har lagt billet ind på opslagene. De kommende dage og ikke mindst uger skal bruges til at finde de rigtige medarbejdere bl.a. via tests og interviews.

Fjord Line Danmark A/S og de nordjyske jobcentre har arbejdet tæt sammen i hele processen omkring stillingsopslagene. Bl.a. blev der den17. og 22. januar afholdt informationsmøder med over 750 deltagere.

Den 11. januar blev der åbnet op for at søge stillingerne i rederiet fortrinsvis ombord på de nye cruisefærger, katamaranfærgen ”Fjord Cat” og den nuværende færge ”M/S Bergensfjord”. De mange ansættelser på nuværende tidspunkt kommer primært som følge af den første af de to nye cruisefærger ”M/S Stavangerfjord”, der lægger fra kaj i Bergen på jomfrurejsen onsdag den 29. maj samt forberedelse til sommersæsonen. De nye medarbejdere vil blive fordelt på rederiets skibe. Senere følger ansættelserne på den anden af de to nye cruisefærger ”M/S Bergensfjord” der følger til september. Den nuværende færge ”M/S Bergensfjord” ændrer til den tid navn og vil efter endt ombygning blive indsat på en rute på tværs af Oslo Fjorden mellem Norge og Sverige.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.072