23948sdkhjf

ATP advarer mod ny nedtur

Den spirende optimisme med stigende kurser på de finansielle markeder risikerer til sommer at blive afløst af nye nedture.

Den spirende optimisme med stigende kurser på de finansielle markeder risikerer til sommer at blive afløst af nye nedture.



Sådan lyder advarslen fra Danmarks største pengetank, ATP, som onsdag fremlagde sit årsregnskab for 2012.

ATP’s afkast for 2012 blev på 58 mia. kr., et stykke under målsætningen om et afkast på 64 mia. kr., men alligevel glæder konstitueret direktør Henrik Gade Jepsen sig over niveauet, og han hæfter sig ved, at det negative første halvår blev afløst af et andet halvår med stigende kurser på både aktie- og obligationsmarkedet.

Til gengæld advarer ATP-direktøren om, at 2013 risikerer at blive et år lige modsat 2012.

- 2012 blev reddet af centralbankerne, og den positive stemning fra efteråret kan også fortsætte lidt endnu, men skal det holde i lang tid, er det ikke gjort med pengepolitikken. De grundlæggende strukturelle problemer i eurozonen er de samme, og der er for meget gæld. Hvis det ikke bliver rettet op, så risikerer vi, at 2013 bliver lige modsat 2012 med et godt første halvår og et dårligt andet halvår, siger Henrik Gade Jepsen, som frygter, at den spirende optimisme vil mindske politikernes vilje til at gøre noget ved de grundlæggende problemer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063