23948sdkhjf

Nyt netværk om gas til transport

I går blev et nyt dansk netværk der skal fremme brugen af gas i primært tung transport i Danmark etableret. Bag initiativet står Transportens Innovationsnetværk (TEN-T).

I går blev et nyt dansk netværk der skal fremme brugen af gas i primært tung transport i Danmark etableret. Bag initiativet står Transportens Innovationsnetværk (TEN-T).



Mere end 50 personer fra virksomheder, kommuner, brancheorganisationer og myndigheder deltog ved workshoppen, hvor de problemstillinger som det nye netværket skal fokusere på blev diskuteret. Der var grundlæggende enighed om at en samlet indsats der skaber koordinering mellem forskellige initiativer og aktører er nødvendig for at fremme investeringerne i gas til transport i Danmark.

Ligeledes var der bred enighed om, at der er mange udfordringer der skal overkommes før vi kan komme på niveau med vores nærmeste naboer Sverige og Tyskland der allerede er langt foran på området.

Etableringen af netværket kommer på et tidspunkt hvor der er bred politisk enighed, nationalt og internationalt, om at øget brug af særlig biogas i transport er en nødvendighed.

Under formiddagens tale på konference i Skive om gas til transport, var dette således også et af Klima og energiminister Martin Lidegaards budskaber, at man i Danmark er nødt til at indgå partnerskaber og samarbejder for netop at fremme denne dagsorden og få sat gang i udrulningen af gas til tung transport i Danmark.

Netværket for gas i transport vil fremover blive drevet af Transportens Innovationsnetværk, men der er lagt op til at de virksomheder der ønsker det, skal have mulighed for at præge dagsordenen og deltage aktivt i netværkets aktiviteter.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062