ADPs godsomsætning 2012
ADP, der ejer og driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart, havde i 2012 en godsomsætning på ca. 12 mio. tons.
- Godsomsætningen for ADP udvikler sig fornuftigt, selvom markedet fortsat svinger meget. Der er godstyper, der ligger stabilt og flere godstyper, der viser vækst. Det er godt for et år, hvor vi kunne konstatere, at det stadig ikke gik fremad for erhvervslivet, og at vi måske ikke har set det værste endnu. Det sætter tydelige spor hos vores kunder, udtaler adm. direktør for ADP, Jens Peter Peters, i forbindelse med offentliggørelsen af af havnetrekløverets godsomsætning sidste år.
Opgørelsen af godsomsætningen for 2012 viser, at udskibningen af råolie som forventet falder og dermed fortsætter tendensen fra forrige år. Med DONG’s kommende investering på over 9 mia. kr. i Hejrefeltet i Nordsøen og investering på 2 mia. kr. på olieterminalen i Fredericia, forventer ADP langsigtet, at kurven vender.
Fredericia har fortsat vækst på containereDen centrale placering med hurtig adgang til motorvejsnettet samt ibrugtagning af nye kaj- og bagarealer i 2012 er faktorer, der har betydning for den fortsatte fremgang inden for containerhåndtering på Fredericia Havn. I 2012 var væksten 12 % - i et stagnerende marked, og det er meget tilfredsstillende. Erhvervslivet i Region Syddanmark ser markante fordele i at benytte Fredericia Havn, der har 6 ugentlige forbindelser til Nordeuropas største havne og dermed til og fra resten af verdenen. Til håndtering af containere har ADP i 2012 investeret i en ny mobilkran, der dermed sikrer mulighed for fortsat vækst.
Flere positive tendenser på Fredericia HavnEt andet forretningsområde, hvor den centrale beliggenhed er en klar fordel for kunderne, er RO/RO, som hovedsageligt drejer sig om gods i lasttrailere. Med flere ugentlige afgange til Baltikum betyder den øgede mængde på næsten 5 %, at Fredericia Havn er det rigtige valg som omdrejningspunkt for samhandlen med Baltikum og Rusland.
Landbrugssektoren benytter også Fredericia Havn, og håndteringen af landbrugs-produkter ligger stabilt. Havnen tilbyder landbruget effektivitet, kapacitet og kajer dybe nok til de største skibe og giver dermed den danske landbrugsbranche de logistiske fordele, den efterspørger. I slutningen af 2012 havde ADP den største kornudskibning fra Fredericia med 77.000 tons korn til Saudi Arabien.
I december 2012 havde ADP den største kornudskibning fra Fredericia Havn, 77.000 tons korn.
Antallet af biler, der kommer til landet via Fredericia Havn er fordoblet i forhold til 2011.
Bygge- og anlægsbranchen har fortsat vanskelige vilkår, og det har påvirket godsomsætningen på ADPs havne.
Nyborg HavnAndresen Towers, der i begyndelsen af 2012 på Nyborg Havn etablerede en innovativ fabrik på 7.300 m2 for produktion af landbaserede vindmølletårne, er kommet godt i gang, og der er løbende sket udskibninger af vindmølletårne fra Nyborg Havn i 2. halvår af 2012.