23948sdkhjf

Anders Sørensen sælger til Thortrans

Vognmand Anders Sørensen har med virkning fra i dag solgt aktiviteterne i sin virksomhed Anders Sørensen Møbeltransport A/S, til Thortrans-Randers A/S.

Vognmand Anders Sørensen har med virkning fra i dag solgt aktiviteterne i sin virksomhed Anders Sørensen Møbeltransport A/S, til Thortrans-Randers A/S.



Thortrans-Randers A/S driver ligeledes en stor virksomhed med transport og oplagring af møbler.

Anders Sørensen ejer forsat sin store terminal med lagerhotel i Løsning og sin vognmark, der dog udlejes til Thortrans over en periode.

- Jeg beholder alle køretøjerne og lejer dem i stedet ud til Thortrans, mens jeg selv beholder min terminal i Løsning og fortsætter med at drive lagerhotel, siger Anders Sørensen i en kort kommentar til TTN.

Alle medarbejdere er blevet tilbudt at flytte med, når aktiviteterne overgår til Thortrans-Randers A/S.

Anders Sørensen, etablerede sin oprindelig vognmandsforretning, Glud Møbeltransport, helt tilbage i 1974. Denne virksomhed blev senere til GM, som delvis blev købt op og i 1995 valgte Anders Sørensen igen at gå solo og oprettede derfor Anders Sørensen Møbeltransport A/S.

I 2004 blev en helt nybygget terminal på 19.000 m2 med facade direkte ud til motorvej E45 taget i brug i Løsning, som siden har været virksomhedens domicil.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.234