23948sdkhjf

Pas på bilister på sovepiller

Risikoen for at bilister, der tager sovemedicin, ender i et trafikuheld stiger til det dobbelte, en hel uge efter de har hentet pillerne på apoteket.

Risikoen for at bilister, der tager sovemedicin, ender i et trafikuheld stiger til det dobbelte, en hel uge efter de har hentet pillerne på apoteket.



Det viser en sammenligning af to norske registre, skriver Ingeniøren.

Når man har fået sin nye sovemedicin, stiger risikoen for at blive involveret i et trafikuheld markant i de efterfølgende dage. Risikoen er op til fordoblet i en hel uge, efter at medicinen er afhentet på apoteket.

De norske tal skal ses i forhold til personer, der ikke tager sovemedicin.

Herhjemme vurderer overlæge i afdelingen for lægemiddelgodkendelse i Sundhedsstyrelsen – tidligere Lægemiddelstyrelsen – Steffen Thirstrup, at undersøgelsen i høj grad understreger de advarsler, man kender til.

I Danmark bliver 332.000 personer årligt behandlet med såkaldt benzodiazepin og benzodiazepin-lignende midler, som er sovemedicin og indsovningsmidler. Et tal der i øvrigt er faldet med knap 100.000 på fem år.

I forhold til søvnmedicin og kørsel har Danmark retningslinjer for læger, som udskriver sovemedicin. Det forklarer Ivar Gøthgen, afdelingslæge i Sundhedsstyrelsens Enhed for Tilsyn.

- Sundhedsfagligt skal lægen, der sætter den pågældende patient i behandling, vurdere og lave en aftale med sin patient om, hvorvidt vedkommende må køre. Det har vi god erfaring med, at næsten alle lever op til her i Danmark, siger Ivar Gøthgen.

Men hvis borgeren kører bil, er det ikke lægens ansvar. Det er patientens eget.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078