23948sdkhjf

Rusland åbner for ueskorteret transit gennem Nordøst-passagen

Hidtil har handelsskibe skullet betale kostbar eskorte fra russiske isbrydere.

Hidtil har handelsskibe skullet betale kostbar eskorte fra russiske isbrydere.



Den globale opvarmning har åbnet Nordøstpassagen for handelsskibe. Men hidtil har de russiske myndigheder stillet som krav, at rederierne betalte russiske isbrydere for at eskortere dem på en del af ruten, hvis de ville opnå tilladelse til at tage smutvejen fra Asien til Nordatlanten.

Det er en af årsagerne til, at kun forholdsvis få handelsskibe har taget turen nord om Sibirien, når de skulle fra eksempelvis Kina til Europa.

Men den globale opvarmning er nu så markant, at Nordøst-passagen er isfri i flere måneder hvert år. Derfor har de russiske myndigheder nu besluttet, at tillade uledsaget sejlads gennem Nordøstpassagen. Rusland vil oven i købet tillade handelsskibe uden særlig isforstærkning gennemsejler farvandet.

Det skriver dagbladet Ingeniøren.

Øget behov arktisk beredskab

Den globale opvarmning åbner samtidig i stigende grad de arktiske områder for udvinding af råstoffer som olie og mineraler, der skal sejles til mere befolkningsrige egne tættere på ækvator.

Den medfølgende vækst i skibstrafikken i Arktis øger presset for en international lovgivning for sejlads i de sårbare områder og oprettelsen af et katastrofeberedskab.

- Den øgede trafik gør international lovgivning og katastrofeberedskab til en »akut nødvendig opgave, siger Gunnar Sander, forsker ved det norske polarinstituttet til ingeniøren.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078