Ny citytrailer til JE
J.E. Distribution i Greve har for nylig fået leveret en ny Lamberet enkeltakslet city køle-frysetrailer fra Lastas A/S i Hedensted.
Den nye køle-frysetrailer er en enakslet Lamberetcity-køletrailer med plads til 27 europaller og en totalvægt på 25.000 kg. Traileren kører på 1 10 tons BPW aksel med tromlebremser og akslen er hængt op i original BPW luftaffjedring med hæve/sænkefunktion.
Chassiset er et letvægts chassis med længdevanger opsvejset i I-profil og med 4 stk. tværvanger, hvilket gør chassiset ekstra stabilt. Derudover er der monteret en 2500 kg Z-lift med en 2000 mm liftplade, og der medfølger fjernbetjening til lift.
Bagpå traileren er Lamberets nye patenterede stødpuder monteret, og de er bygget op af stål og gummi. På den måde bliver de op til 8 gange stærkere end traditionelle buffers. Køle-/frysetraileren er en Lamberet model, som er blandt de letteste på markedet. Det betyder at man kan laste 600 kg ekstra og spare betydeligt på brændstoffet.
Den nye city køle-/frysetrailer er leveret af Anders K. Larsen fra Lastas A/S.