23948sdkhjf

Brug løbeskoene på messe

ITD vil bogstaveligt talt løbe transportbranchens store messe-uge i gang til april, hvor messehallerne i Herning og Fredericia fyldes med lastbiler og transportinteresserede.

ITD vil bogstaveligt talt løbe transportbranchens store messe-uge i gang til april, hvor messehallerne i Herning og Fredericia fyldes med lastbiler og transportinteresserede.



Som et led i åbningen af Transport 2013-messen i Herning skyder transportminister Henrik Dam Kristensen et motionsløb i gang for ITD. Løbet har fået titlen ’Branche i bevægelse’.

Der er start og mål i messecentret, og selve løbet foregår i de udendørs omgivelser i Hernings omegn. Der vil både være ruter på 5 og 10 km, og alle kan være med, uanset om der er meget eller lidt fart i løbeskoene.

Hos ITD er det lysten til at udfordre de traditionelle billeder af erhvervet, der er baggrunden for at arrangere løbet.

- Det er utroligt positivt, at vi alle samles i april og udveksler ideer og holdninger til de udfordringer, transporterhvervet har. Men vi synes også, at vi skal bruge lejligheden til at gøre op med nogle af de mange fordomme og de stereotype opfattelser af lastbiltransporten. Det vil vi yde et positivt bidrag til med vores løb, siger ITD’s adm. direktør Jacob Chr. Nielsen.

Der er naturligvis spænding i ITD omkring, hvor mange det kan lykkes at stille op til det utraditionelle løb. Der er ikke tale om en konkurrence på tid, men om et løb hvor hyggen og samværet er i højsædet. Løberne vil blive delt op i mindre grupper, som hver får en professionel løbecoach i spidsen. Løbecoachen sikrer, at løberne kommer rundt på ruten i et tempo, der passer alle i gruppen.

- Vi håber, at rigtigt mange vil være med på at starte den store messeuge på en hyggelig og utraditionel måde. Løb er jo en rigtig god og livsbekræftende måde at være sammen på, siger Jacob Chr. Nielsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079