23948sdkhjf

Grønne bybusser indtager Fredericia

Til sommer bliver luften renere i fæstningsbyen, når Fredericia som en af de første byer i Danmark, indsætter 9 miljøvenlige gasbusser, der skal minimere CO2-udslippet og gavne miljøet.

Til sommer bliver luften renere i fæstningsbyen, når Fredericia som en af de første byer i Danmark, indsætter 9 miljøvenlige gasbusser, der skal minimere CO2-udslippet og gavne miljøet.



Det er Sydtrafik, der på et bestyrelsesmøde i dag fredag, har valgt at indgå en samarbejdsaftale med Tide Bus Danmark A/S, der til sommer leverer 12 helt nye busser til Fredericia, hvoraf 9 er gasdrevne.

Det har været et ønske fra Fredericia Kommune, der på sigt ønsker, at al byens tunge bustrafik fremover sker med brug af alternative drivmidler.

- Vi havde gerne set, at samtlige 12 busser var gasdrevne. Men nu er vi godt på vej. Målet er på sigt, at alle byens busser kører på gas, udtaler Mads Lund(T), formand for Teknisk Udvalg.

- Ved at udnytte gas i transportsektoren minimerer vi CO2-udslippet og sikrer et bedre miljø for byen og dens borgere. Og med den nye vognmand, Tide Bus, der er norsk ejet, har vi fået en samarbejdspartner, der har stor erfaring fra både Norge og Sverige med drift af miljøvenlige busser.

- Fredericia Kommunes satsning er helt i tråd med Sydtrafiks vision. Vi arbejder for en grønnere profil og ønsker med vores satsninger at være med til at mindske CO2 udslippet. For fremtidens aktører – også indenfor transportsektoren – skal tænke grønt, være oprigtig miljøvenlig og forandringsparate. Det er spændende for os at være med til at lancere dette projekt, der er det første i storskala inden for ordinær drift af offentlig bybusdrift – på gas. Vi forventer, at der kommer flere lignende projekter i andre kommuner, hvor vi gerne indgår som samarbejdspartner, udtaler Poul Rosendahl, bestyrelsesformand i Sydtrafik.

Fredericia Kommune har fået 5 mio. kr. fra Trafikstyrelsens Center for grøn transport til projektet, for som en af de første kommuner i Danmark at være med til at udbrede brugen af bio- og naturgas i transportsektoren. Projektet er et led i et større innovationsprojekt i Fredericia Kommune, hvor husholdningsaffald omdannes til biogas, der på sigt skal være drivmiddel til bl.a. busser.

- mBiogas som drivmiddel til de tunge køretøjer er en oplagt måde, at gøre transporten grønnere. Derfor er det godt, at Fredericia kører dette projekt med gasdrevne busser. Det giver vigtige erfaringer med anvendelse af gas som drivmiddel og bidrager dermed til nedbringelse af CO2, siger centerleder Niels-Anders Nielsen fra Trafikstyrelsens Center for grøn transport.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078