Danskerne afviser kørselsafgift
I en ny meningsmåling, der er foretaget af A&B Analyse for Altinget.dk, mener godt 52 procent af danskerne, at regeringens kørselsafgift på lastbiler er en dårlig idé.
Kun 31 procent bakker op, mens 16 procent er i tvivl.
Det er specielt de blå vælgere, der er kritiske over for afgiften, mens røde vælgere hælder mest til, at kørselsafgifterne er en god idé. Socialdemokratiske vælgere er dog fuldstændigt delte i spørgsmålet .
Skatteminister Holger K. Nielsen (SF) argumenterer for afgiften med en miljøgevinst, og at nogle af indtægterne skal gå til forbedringer af den kollektive trafik. Kritikken er imidlertid taget til over de seneste uger, hvor både borgmestre og erhvervslivet i Nord- og Vestjylland frygter for tab af arbejdspladser (se linkboks).
Og nu er befolkningen – ifølge målingen – altså i samme boldgade.